‘Sansen dukker op, når man har mest brug for den,’ har Axten fortalt mig. ‘Jeg forestiller mig nogle gange, at den altid har været inden i mig, men bare sovet.’

Under huden font

2019 blev et utroligt presset år for mig, fordi Under huden havde vokset sig til en størrelse, jeg ikke havde set komme. Det var meningen, at jeg skulle udgive en bog – og den ene bog blev til to.

I gennem Under huden følger vi Mestenes’ forsøg på at passe ind i en verden, der er meget langt fra den kælder, som Mes er vokset op i. Størstedelen af tiden er det heller ikke skolearbejdet, der fylder i Mes’ tanker. For mig som forfatter var det utroligt vigtigt at vise, at psykiske problemer ikke bare sådan bliver helbredt og forsvinder, men at det er noget, der langsomt skal bearbejdes, indtil man kan lære at leve med resterne af det.

For Mestenes bliver det en lang rejse, og derfor fortsætter temaet ‘identitet’ fra Inkarnation. På samme tid forsøger Mes at forstå omverdenens forståelse af køn og seksualitet, der er langt fra Mes’ egen.

Billede til video

Under huden arbejder generelt med en masse psykologiske undertemaer. Som forfatter kan jeg især godt lide at stille spørgsmålstegn ved ‘godt’ og ‘ondt’, for vi er i en tid, hvor mennesker alt for let ser sort/hvidt på verden. Alt for meget deles op i ‘os’ mod ‘dem’.

Ligesom i Inkarnation er Under huden del 1 og Under huden del 2 illustrerede. Både med en stor illustration, hvor man får et overblik over de 4 forskellige typer elever på Roevel Akademi, men også med små illustrationer ved nogle af kapitlerne.

Det betyder utrolig meget for mig, at jeg kan give bøgerne noget ekstra med mine tegninger, og jeg håber selvfølgelig, at I vil holde lige så meget af dem. Under huden del 2 slutter med en tegning, som jeg er særligt glad for.

Under_huden-del-1
Under huden er opdelt i 2 bøger. Del 1 og del 2.

Hvad angår valget af forside, så har jeg gjort mig meget umage med at vælge en forside, der passede både til bogens indhold og til bogens titel. Så forside, indhold og titlen ‘Under huden’ kommer til at spille sammen. Som du kan se på selve bogforsiden har plottet noget at gøre med skjoldkrebs, de krebsedyr, som kontrollørerne har under deres hud. At uddybe denne del ville dog være at spoile plottet.

Alt i alt håber jeg, at du vil kunne lide alt det arbejde, som både jeg, forlaget og betalæserne har lagt i Under huden. Det er blevet en bog, som jeg føler, at jeg kan være stolt af.

God fornøjelse 🙂