Bog 3
Første udkast til Mestenes-serien bog 3 blev skrevet i slutningen af 2019. Selve udgivelsen er planlagt til 2021, og derfor bliver 2020 året, hvor bogen gennemarbejdes og illustrationerne laves.
Jeg kan røbe så meget, at vi kommer med Mestenes og co. væk fra Roevel Akademi. Hvordan der er uden for Roevel Akademi, får vi dog allerede et indblik i igennem spin-off bogen ‘Et manipuleret liv‘, som viser hverdagen i Kastellets korps.
Dens handling udspiller sig i tiden mellem Mestenes-serien bog 2 og 3, men kan læses uafhængigt af serien. Min tanke er, at man vil lære noget om Mestenes-serien ved at læse Et manipuleret liv og lære noget om Et manipuleret liv ved at læse Mestenes-serien.
I Et manipuleret liv ser vi eksempelvis, hvordan optøjer har udviklet sig i Loensel efter fundet af den døde betvinger med de to børn.
Derudover ser vi, hvad der sker med det brev, som Mite sender af sted i slutningen af Under huden.
Jeg vil selvfølgelig fortælle mere om Mestenes-serien bog 3, når vi kommer længere ind i 2020. Det bliver fedt!