I Mestenes-serien taler bipersonen Axten om Skyggenettet og om alt det, der stå inde på den alternative, Kastel-fri version af internettet. Jeg er jo lidt en sucker for worldbuilding, så jeg kunne jo ikke lade være med at begynde at bygge videre på idéen om, præcis hvad skyggenettet egentligt indeholder. Hvilke artikler læser Axten? Hvad taler de om derinde?
I 2019 lavede jeg et spil på et USB-stik i anledning af udgivelsen af Under huden, bog 2 i Mestenes-serien. På USB-stikket spiller man en ukendt, tilfældig person, der får et USB-stik (USB-stik inception), og hvis man knækker koden til USB-stikket, så sker der noget. Det åbner op for en hemmelighed.
Downloads og links
Kan du knække koden? Så er du velkommen til at prøve spillet ved at hente det via linket her:
Vil du hellere få hemmeligheden uden at skulle igennem et spil?
Når spillet hentes ned, er det gemt som en zip-fil, der gør filstørrelsen mindre, så det tager kortere tid at downloade det. Det kan pakkes ud med Winrar eller lignende 🙂 Hvis du ikke har prøvet sådan noget før, så er du velkommen til at skrive til mig via facebook eller instagram (Pernille.l.stenby).
Behind the scenes – spillet laves
Spillet er lavet igennem det gratis program Renpy. Hvis du selv synes, spildesign er spændende, så synes jeg da, du skal tjekke det ud. Jeg kendte ikke meget til kodning i begyndelsen, men der er heldigvis en masse brugbare tutorials på nettet 🙂
Når man har lært at kode sin idé, kræver det selvfølgelig et visuelt aspekt. Jeg valgte at håndtegne hele spillet. Det er tegnet med en brushpen og sort blæk.
Spillet er lavet som et klassisk point and click. Derfor skulle jeg bruge en tegning af rummet, når man ikke fører musen over, og en tegning af, hvordan genstandene bevæger sig, når man fører musen over.


Efter jeg havde tegnet værelset, mobiltelefonen og den bærbare blev filerne lavet til vektor-grafik. Vektor er når man regner i x y koordinater i stedet for pixels. Det lyder mere kompliceret end det er :p Jeg trykkede bogstaveligtalt bare på en knap i programmet Painttool Sai og har lavet et eksempel her på youtube. Dog skal man nok skrue temmelig meget ned for hastigheden.
Efter billedet er gjort til vector, og efter jeg har tilføjet menuen i siderne, ser det sådan ud:



Det er ret vigtigt at huske på, at jeg ikke aner, hvad jeg laver. Jeg er bare meget god til at blive ved med at prøve, indtil det virker. Fordi det er mit første spil, har jeg lært en del af det. Eksempelvis, at jeg skulle have mere forklaring med. Dog er jeg super glad for, at det lykkedes mig. Ligesom når man skriver en bog, virker det helt uvirkeligt, når man endelig står med det færdige resultat.
Oven i det, ville jeg jo gerne gøre noget fedt ud af de fysiske USB-stik. Derfor besluttede jeg mig for at finde tutorials på youtube og lære at bruge syre til at ætse et symbol i en metaloverflade.
Processen kan ses her.



USB-stikkene blev derudover lavet, så jeg kunne tilføje folks elevnummer fra de breve, jeg lavede i anledning af Inkarnations udgivelse i 2018 🙂
Tak, fordi du læste med!
Glæder mig til at lave noget fedt til udgivelsen af Et manipuleret liv og bog 3 af Mestenes-serien.
– Pernille
Scroll videre nedad for at se, hvordan jeg lavede hemmeligheden.
//Spoiler warning//
Løsningen på spillet
Hvis man åbner Inkarnation og ser på den første store illustration, vil man lægge mærke til, at der er en mærkelig kombination af bogstaver og tal skrevet på Mites gråstav.

Teksten er koden til Skyggenettet, og hvis man skriver den på computeren i spillet, åbner man op for selve Skyggenettet.
Skyggenettet – behind the scenes
Skyggenettet blev lavet som en selvstændig hjemmeside, hvor jeg sørgede for, at man kunne læse de artikler, som Axten finder i Inkarnation og Under huden. I stedet for kun at få en bid af dem, kunne man i stedet dykke dybere ned i dem. Oven i det tilføjede jeg emner, folk på Skyggenettet ville debattere.

Selvom det ikke synliggøres i selve bøgerne, da personerne er vant til dateringssystemet, har universet sin egen kalender. Derfor brugte jeg i stedet dateringen til artiklerne på Skyggenettet. Bøgerne foregår i 670’erne af Kastellets regeringsperiode.
Jeg stræbede efter en neutraltudseende hjemmeside, hvor folk delte information. Folk der, ligesom Axten, egentligt også bare søgte sandheden.