Skrivetip: Karakteropbygning

Læseren danner sin egen opfattelse af karaktererne igennem en tekst. Derfor er det vigtigt, at forfatteren hjælper med at oprette forbindelsen mellem karakter og læser. Der skal opstå empati. Overraskende nok danner læseren en stor del af sin mening ud fra det, der står mellem linjerne. Det uskrevne ord har nemlig en overbevisende kraft, især når der skal dannes empati. Men hvordan skriver man noget mellem linjerne? Her kommer ”show, don’t tell” ind. En frase, som er hyppigt brugt, og som udtrykker det at vise karakterernes meninger og sindsstemninger uden at forklare dem. 

Show, don’t tell

Lad os se på tre teksteksempler ud fra Ary, en karakter opfundet til formålet, 15-årig pige, der foretrækker pronomenet ”hun”:

Eksempel 1    

Ary var utryg, da hun sad på den høje stol.

Eksempel 1 fortæller os ikke meget om Ary. Beskrivelsen får os ikke til at visualisere situationen, og vi får ikke et personligt forhold til Ary, da vi ikke hører hendes tanker. Scenen kunne potentielt være skrevet ud fra en helt anden persons synsvinkel.

Eksempel 2    

Ary var utryg ved situationen. Hun vred sine hænder nervøst i skødet og sendte urolige blikke rundt i forsamlingen. Stolen var høj, syntes hun. Kun hendes skosnuder ramte gulvet, hver gang hun rastløst rykkede på sig.

Eksempel 2 er en forbedring af eksempel 1. Her hører vi tanker, og vi oplever hendes kropssprog. Vi begynder at føle mere med Ary, men scenen bærer stærkt præg af Tell-teknikken. Kan vi forbedre den til Show?

Eksempel 3    

Ary vred sine hænder i skødet og sendte blikke rundt i forsamlingen. Stolen var høj, syntes hun. Kun hendes skosnuder ramte gulvet, hver gang hun rykkede på sig.

Ordene: ”utryg situation”, ”nervøst”, ”urolige” og ”rastløst” er Tell. De bliver alle dækket ind i selve scenen, hvor Ary igennem Show, sit kropssprog, viser at hun er utryg. Derfor giver du den bedste læseroplevelse ved at minimere beskrivende ord, hvis scenen i sig selv er beskrivende. Overvej, om du som læser har fået det samme ud af situationen i eksempel 3, som du fik i eksempel 2.

Empati gennem baggrundshistorie

For at føle med andre mennesker, er vi nødt til at forstå, hvem de er. Det kræver, at vi kender til dele af deres fortid.

Eksempel 1    

Ary brød sig ikke om store forsamlinger. Hun vidste godt, at hun ikke burde rokke sådan på sin stol, men det var svært at lade være.

I eksempel 1 hører vi den kendsgerning, at Ary har det svært ved at være i samme rum som mange mennesker. For at øge empatien kan vi forsøge at vise læseren det igennem hendes baggrundshistorie.

Eksempel 2    

Da hun var otte, var hun blevet væk fra sin bror i indkøbscenteret. Hun huskede alle de voksnes silhuetter omkring sig, mens hun ledte efter ham. Bare tanken om, at hun kunne være så dum, at hun blev væk i et etplans center, fik hende til at bide tænderne sammen. Mindet om de mange stemmer og lyde fra indkøbscenteret gav hende blanke øjne.

   Hun vidste godt, at hun ikke burde rokke sådan på sin stol, men det var svært at lade være.

 Ved at vise, hvorfor hun ikke bryder sig om større forsamlinger, får læseren en bedre forståelse for hende, og der opstår empati.

Empati gennem bipersoner

Lad os lave en biperson til Ary. Modsætninger styrker hinanden, da de er gode til at vise de sider, som karaktererne ellers vil gemme væk. I en scene med uro kan vi med en biperson skabe ro. For at skabe ro skal vi dog kende Arys fortid, da det er forskelligt fra person til person, hvad vi finder beroligende. Lad os antage, at Ary havde et godt forhold til sin bror. Hvis hun brugte meget tid med sin bror, er det rimeligt at antage, at hans måde at berolige hende, er hendes fortrukne måde at blive beroliget.

Lad os se på to eksempler. Det første eksempel er lavet ud fra ideen om, at Arys bror var moderlig og nærværende. Det andet eksempel er lavet ud fra ideen om, at Arys bror var distanceret og kølig. I begge tilfælde elskede Ary sin bror og oplevede gengældt kærlighed.

Vi kalder bipersonen Jox. Kønsneutral 18-årig, der foretrækker pronomenet ”de”.

Eksempel 1    

På stolen ved siden af lænede Jox sig tilbage. Ary mærkede det blik, som de sendte igennem øjenkrogen, før deres mundvig trak sig op i et smil. Hånden, som de lagde på hendes arm, var varm.

   ”Glæder du dig?” spurgte de.

   Ary blinkede og så fra Jox til scenen, hvor statisterne stadig var ved at gøre klar.

   ”Du har talt om det hele ugen,” tilføjede de.

   Hun ville svare, men hendes stemme lystrede ikke. Der gik fremmede rundt bag hende. Hun kunne fornemme deres bevægelser i udkanten af sit synsfelt.

   ”Ary?” Jox dæmpede stemmen. ”Vi kan tage noget luft, imens vi venter på, at salen bliver fyldt.”

   Fyldt. Hendes blik flakkede, før hun hviskede:

   ”Jeg vil gerne have noget luft.”

   ”Du er stærk,” hviskede de. ”Bare det, at du valgte at tage herhen er fantastisk, Ary.”

   ”Skal vi …?” Hun slog blikket ned.

   Jox gav hendes arm et klem, før Ary gled frem på sædet, så hendes hæle ramte gulvet. Da hun rejste sig, gjorde Jox tegn mod de åbne dobbeltdøre og exit-skiltet.

Jox viser, at de er opmærksom på Arys behov. På samme tid viser de, at de kender til det, som Ary ser frem til. Trygheden Jox giver er nærværende og fysisk.

Eksempel 2

På stolen ved siden af lænede Jox sig tilbage. De havde foldet armene bag nakken med deres blik rettet frem.

   ”De er godt i gang deroppe,” sagde de.

   Ary blinkede og så fra Jox til scenen, hvor statisterne stadig var ved at gøre klar.

   ”Glæder du dig?” spurgte de.

   Hun ville svare, men hendes stemme lystrede ikke. Der gik fremmede rundt bag hende. Hun kunne fornemme deres bevægelser i udkanten af sit synsfelt.

   ”Det bliver fedt.” Jox trak på skuldrene. ”Tænker, at jeg tager noget luft, mens vi venter på, at salen bliver fyldt.”

   Fyldt. Hendes blik flakkede, før hun hviskede:

   ”Jeg vil også gerne have noget luft.”

   ”Så er det det, vi gør.” Jox rejste sig og strøg deres mørke hår tilbage.

   Ary gled frem på sædet, så hendes hæle ramte gulvet. Da hun kom på benene, var Jox allerede på vej mod de åbne dobbeltdøre og exit-skiltet.

   ”Det bliver dit livs aften, Ary,” sagde de.

Her viser Jox også, at de er opmærksom på Arys behov. Ligeledes kender de til det, som Ary ser frem til. Forskellen er, at denne version af Jox ikke har et fysisk fokus på Ary. Der er ingen berøring eller smil, men Jox ved, at Ary har det svært og trænger til luft.

I begge tilfælde har jeg valgt at gøre Jox til en ledende karakter. Da Ary er tilbageholdende, sørger Jox for, at scenen skrider frem som den skal. Begge versioner af Jox vil fungere, så længe begrundelsen for, at hun finder deres personlighedstype tryg, er på grund af en lignende person i hendes opvækst.

Empati igennem udseende

Læseren får lettest empati for mennesker, som læseren finder menneskelige. Derfor skal man passe på med udseendebeskrivelser, der beskriver karakterens hylster uden at koble beskrivelserne sammen med karakterens indhold. Måden, som vi går klædt og stadser os ud, fortæller nemlig meget om, hvem vi er som personer. Derudover er ufuldkommenhed menneskeligt, og man kan med fordel skabe karakterer, der har et mere realistisk udseende. Mellemrum mellem fortænderne, fregner, flyveører, for høj, for lav, uden former, med former, uregerligt hår osv. kan være elementer, der får læseren til at føle noget over for karakteren.

Lad os se på et par eksempler, hvor vi tager udgangspunkt i Jox. Grunden til at vi vælger Jox, er fordi scenen er lavet igennem Arys synsvinkel. Derfor oplever vi Jox igennem Arys øjne. For at gøre Jox mere menneskelig, giver vi dem et element i deres udseende, der ikke er forbundet med modeller på magasinforsider. Vi gør Jox høj og spinkel med et smalt ansigt, der har dybtliggende øjne, skæve/roterede hjørnetænder og et enkelt smilehul.

Eksempel 1    

På stolen ved siden af lænede Jox sig tilbage. Jox var et hoved højere end hende med mørkt hår og lyseblå, skyggelagte øjne. De var slankt bygget, iført deres fortrukne sorte T-shirt og slidte, grå jeans. Ary mærkede det blik, som de sendte igennem øjenkrogen, før de blottede deres skæve hjørnetænder i et smil. Det afslørede et enkelt smilehul i venstre side. Hånden, som de lagde på hendes arm, var varm.

Måden at beskrive Jox udseende i eksempel 1 giver læseren alle informationerne på en gang. Ved at brede informationerne ud, mærker læseren sig ved dem på en anden måde.

Eksempel 2   

På stolen ved siden af lænede Jox sig tilbage. Ary mærkede det blik, som de sendte igennem øjenkrogen, før de blottede deres skæve hjørnetænder i et smil,der afslørede et enkelt smilehul. Hånden, som de lagde på hendes arm, var varm.

   ”Glæder du dig?” spurgte de.

   Ary blinkede og så fra Jox til scenen, hvor statisterne stadig var ved at gøre klar. Hvis Ary havde stået oppe på scenen, havde hun set malplaceret ud. Jox havde passet ind. Jox var iført deres foretrukne sorte T-shirt og deres slidte, grå jeans.

   ”Du har talt om det hele ugen,” tilføjede de.

   Hun nikkede og slog blikket ned. Hun ville svare, men hendes stemme lystrede ikke. Der gik fremmede rundt bag hende. Hun kunne fornemme deres bevægelser i udkanten af sit synsfelt.

   ”Ary?” Jox dæmpede stemmen. ”Vi kan tage noget luft, imens vi venter på, at salen bliver fyldt.”

   Fyldt. Hendes blik flakkede, og hun fumlede med de hvide stropper i sin posede, blå hættetrøje, før hun hviskede:

   ”Jeg vil gerne have noget luft.”

   ”Du er stærk,” hviskede de og strøg en lok af deres mørke hår om bag øret. ”Bare det, at du valgte at tage herhen er fantastisk, Ary.”

   ”Skal vi …?” Hun slog blikket ned.

   Jox gav hendes arm et klem, før Ary gled frem på sædet, så hendes hæle ramte gulvet. Da hun rejste sig, gjorde Jox tegn mod de åbne dobbeltdøre og exit-skiltet. På vej mod døren tog hun sig i at se op på deres ansigt.

Forskellen mellem eksempel 1 og eksempel 2 er, at personbeskrivelserne er en flydende del af teksten i eksempel 2. Den opmærksomme læser vil bemærke, at jeg mangler at beskrive Jox’ øjenfarve i eksempel 2. Øjenfarve beskrives ofte meget tidligt i bøger, men finurligt nok kan de fleste af os i virkeligheden ikke huske vores venners øjenfarve. Øjenfarvebeskrivelser passer derfor bedst ind i scener med direkte øjenkontakt. Noget, som Ary ikke har med Jox i denne scene. Af samme grund er Jox’ ansigtstræk ikke beskrevet i detaljer.

Det endelige resultat

Lad os se på den samlede scene. For at skabe en helhed tilføjer jeg et par linjer, der runder scenen af.

Version 1        

Ary vred sine hænder i skødet og sendte blikke rundt i forsamlingen. Stolen var høj, syntes hun. Kun hendes skosnuder ramte gulvet, hver gang hun rykkede på sig.

   Da hun var otte, var hun blevet væk fra sin bror i indkøbscenteret. Hun huskede alle de voksnes silhuetter omkring sig, mens hun ledte efter ham. Bare tanken om, at hun kunne være så dum, at hun blev væk i et etplans center, fik hende til at bide tænderne sammen. Mindet om de mange stemmer og lyde fra indkøbscenteret gav hende blanke øjne.

   Hun vidste godt, at hun ikke burde rokke sådan på sin stol, men det var svært at lade være.

   På stolen ved siden af lænede Jox sig tilbage. Ary mærkede det blik, som de sendte igennem øjenkrogen, før de blottede deres skæve hjørnetænder i et smil, der afslørede et enkelt smilehul. Hånden, som de lagde på hendes arm, var varm.

   ”Glæder du dig?” spurgte de.

   Ary blinkede og så fra Jox til scenen, hvor statisterne stadig var ved at gøre klar. Hvis Ary havde stået oppe på scenen, havde hun set malplaceret ud. Jox havde passet ind. Jox var iført deres foretrukne sorte T-shirt og deres slidte, grå jeans.

   ”Du har talt om det hele ugen,” tilføjede de.

   Hun ville svare, men hendes stemme lystrede ikke. Der gik fremmede rundt bag hende. Hun kunne fornemme deres bevægelser i udkanten af sit synsfelt.

   ”Ary?” Jox dæmpede stemmen. ”Vi kan tage noget luft, imens vi venter på, at salen bliver fyldt.”

   Fyldt. Hendes blik flakkede, og hun fumlede med de hvide stropper i sin posede, blå hættetrøje, før hun hviskede:

   ”Jeg vil gerne have noget luft.”

   ”Du er stærk,” hviskede de og strøg en lok af deres mørkebrune hår om bag øret. ”Bare det, at du valgte at tage herhen er fantastisk, Ary.”

   ”Skal vi …?” Hun slog blikket ned.

   Jox gav hendes arm et klem, før Ary gled frem på sædet, så hendes hæle ramte gulvet. Da hun rejste sig, gjorde Jox tegn mod de åbne dobbeltdøre og exit-skiltet. På vej mod døren tog hun sig i at se op på deres ansigt.

   Jox havde ret. I aften ville blive noget særligt. Salen var ikke indkøbscenteret, og hendes bror var der ikke længere til at holde hende i hånden. Der var kun hende og Jox.

Ligeledes har vi den samlede version 2:

Version 2        

Ary vred sine hænder i skødet og sendte blikke rundt i forsamlingen. Stolen var høj, syntes hun. Kun hendes skosnuder ramte gulvet, hver gang hun rykkede på sig.

   Da hun var otte, var hun blevet væk fra sin bror i indkøbscenteret. Hun huskede alle de voksnes silhuetter omkring sig, mens hun ledte efter ham. Bare tanken om, at hun kunne være så dum, at hun blev væk i et etplans center, fik hende til at bide tænderne sammen. Mindet om de mange stemmer og lyde fra indkøbscenteret gav hende blanke øjne.

   Hun vidste godt, at hun ikke burde rokke sådan på sin stol, men det var svært at lade være.

   På stolen ved siden af lænede Jox sig tilbage. De havde foldet armene bag nakken med deres skyggelagte øjne rettet frem.

   ”De er godt i gang deroppe,” sagde de.

   Ary blinkede og så fra Jox til scenen, hvor statisterne stadig var ved at gøre klar. Hvis Ary havde stået oppe på scenen, havde hun set malplaceret ud. Jox havde passet ind. Jox var iført deres foretrukne sorte T-shirt og deres slidte, grå jeans.

   ”Glæder du dig?” spurgte de.

   Hun nikkede og slog blikket ned. Hun ville svare, men hendes stemme lystrede ikke. Der gik fremmede rundt bag hende. Hun kunne fornemme deres bevægelser i udkanten af sit synsfelt.

   ”Det bliver fedt.” Jox trak på skuldrene. ”Tænker, at jeg tager noget luft, mens vi venter på, at salen bliver fyldt.”

   Fyldt. Hendes blik flakkede, og hun fumlede med de hvide stropper i sin posede, blå hættetrøje, før hun hviskede:

   ”Jeg vil også gerne have noget luft.”

   ”Så er det det, vi gør.” Jox rejste sig og strøg deres mørke hår tilbage.

   Ary gled frem på sædet, så hendes hæle ramte gulvet. Da hun kom på benene, var Jox allerede på vej mod de åbne dobbeltdøre og exit-skiltet. Efter hun havde indhentet dem, tog hun sig i at skotte op til deres ansigt.

   ”Det bliver dit livs aften, Ary,” sagde de og vendte deres lyse øjne mod hende.

   Jox havde ret. I aften ville blive noget særligt. Salen var ikke indkøbscenteret, og hendes bror var der ikke længere til at holde hende i hånden. Der var kun hende og Jox.

Igennem ”Show, don’t tell” har vi vist, at Ary er en sky pige, der ikke bryder sig om for mange mennesker samlet omkring hende. Vi har også givet læseren et indtryk af Jox, samt Ary og Jox’ forhold. På intet tidspunkt har vi fortalt læseren, hvad de skal mene om karaktererne. Vi har udelukkende vist Ary og Jox. Resten er op til læseren og teksten mellem linjerne.

Det er naturligt, at læseren ikke opfanger alt det, som forfatteren putter mellem linjerne. Derudover opfatter læsere ikke tekster ens, da en læser tolker på teksten ud fra personlige erfaringer. Det interessante ved tekster med usagte sætninger er, at de ofte er spændende at genlæse. Forståelsen af teksten stiger derfor, fordi teksten kan tolkes på.

Version 2 med tolkning        

Ary vred sine hænder i skødet og sendte blikke rundt i forsamlingen [Ary er utryg ved en situation, hvor der er en forsamling til stede]. Stolen var høj, syntes hun. Kun hendes skosnuder ramte gulvet, hver gang hun rykkede på sig [Ary er lav og sidder på en stol et sted, hvor man har sko på. Der nævnes et gulv. Ary sidder antageligt i et større rum].

   Da hun var otte, var hun blevet væk fra sin bror i indkøbscenteret [Hvorfor nævner Ary ikke sine forældre? Hvor er forældrene? Siden Ary ikke tænker over den del, har det været en selvfølge for hende, at det var hendes bror, der passede hende]. Hun huskede alle de voksnes silhuetter omkring sig, mens hun ledte efter ham [Voksne gjorde hende ikke tryg. Hun søgte ikke hjælp hos nogen af dem, men fortsatte med at lede efter sin bror]. Bare tanken om, at hun kunne være så dum, at hun blev væk i et etplans center, fik hende til at bide tænderne sammen [Ary har en tendens til at beskylde sig selv og ikke andre]. Mindet om de mange stemmer og lyde fra indkøbscenteret gav hende blanke øjne [Oplevelsen i indkøbscenteret var meget ubehagelig og har sat sig permanent i hendes erindring. Ikke kun de fremmede mennesker gjorde oplevelsen ubehagelig, men det faktum, at hun ikke havde sin tryghedsperson tæt på sig. Ary har brug for en tryghedsperson].

   Hun vidste godt, at hun ikke burde rokke sådan på sin stol, men det var svært at lade være [På et eller andet tidspunkt har en eller anden fortalt hende, at hun skal sidde stille/pænt på stole].

   På stolen ved siden af lænede Jox sig tilbage. De havde foldet armene bag nakken med deres skyggelagte øjne rettet frem [Ary sidder ved siden af en person, Jox, som hun kender godt nok til at bruge fornavn].

   ”De er godt i gang deroppe,” sagde de [Ary bruger Jox’ pronomen ”de” uden at tænke over det. Det viser, at Ary har kendt Jox i lang nok tid til, at det er naturligt for hende].

   Ary blinkede og så fra Jox til scenen, hvor statisterne stadig var ved at gøre klar [Der er en scene, hvor statister klargør noget, som Ary og Jox venter på. Dette bekræfter, at de er i et større rum]. Hvis Ary havde stået oppe på scenen, havde hun set malplaceret ud [Ary føler ikke, at hun passer ind. Ordvalget ”malplaceret” er Arys egen beskrivelse af sig selv. Der ligger en undertone af noget nedladende i det, som hun har fået fra en udefrakommende person]. Jox havde passet ind. Jox var iført deres foretrukne sorte T-shirt og deres slidte, grå jeans [Ary ser op til Jox].

   ”Glæder du dig?” spurgte de [Jox prøver at få Ary til at tænke på noget andet. Derudover viser Jox, at en del af grunden til, at de er der, er fordi Ary skal opleve noget].

   Hun nikkede og slog blikket ned. Hun ville svare, men hendes stemme lystrede ikke. Der gik fremmede rundt bag hende. Hun kunne fornemme deres bevægelser i udkanten af sit synsfelt [Ary er bevidst om menneskerne bag sig. De gør hende urolig].

   ”Det bliver fedt.” Jox trak på skuldrene [Jox udtrykker ikke personlig glæde over at skulle se showet. Det kunne tyde på, at de er der, fordi det er Ary, der vil være der]. ”Tænker, at jeg tager noget luft, mens vi venter på, at salen bliver fyldt.” [Jox er opmærksom på, at Ary har det svært. For at få hende ud, vælger Jox at give hende en undskyldning, da hun ikke føler sig til besvær, hvis det er Jox selv, der foreslår, at de går ud]

   Fyldt. Hendes blik flakkede, og hun fumlede med de hvide stropper i sin posede, blå hættetrøje [Ary går i tøj, der er for stort til hende. Det passer med hendes selvbeskrivelse ”malplaceret” og tyder på, at Ary har det svært ved sin krop og sin fremtoning], før hun hviskede:

   ”Jeg vil også gerne have noget luft.” [Ary har et behov for at komme væk fra de mange mennesker]

   ”Så er det det, vi gør.” Jox rejste sig og strøg deres mørke hår tilbage [Jox lytter til Ary].

   Ary gled frem på sædet, så hendes hæle ramte gulvet [Ary er lav]. Da hun kom på benene, var Jox allerede på vej mod de åbne dobbeltdøre og exit-skiltet [Hallen er stor nok til at have dobbeltdøre]. Efter hun havde indhentet dem, tog hun sig i at skotte op til deres ansigt [Ary søger kontakt. Et tegn på, at hun har tillid til Jox. Fordi hun skal rette blikket op, er Jox højere end Ary].

   ”Det bliver dit livs aften, Ary,” sagde de [Tyder på, at Jox er der, fordi Ary skal have en god aften] og vendte deres lyse øjne mod hende [Jox gengælder kontakten].

   Jox havde ret. I aften ville blive noget særligt [Ary tror på, hvad Jox siger. Jox er tydeligvis en person, som hun ser op til og stoler på]. Salen var ikke indkøbscenteret, og hendes bror var der ikke længere til at holde hende i hånden [Hendes bror er ikke længere en del af hendes liv]. Der var kun hende og Jox [Hvor er hendes familie? Har hun ikke andre venner? Noget tyder på, at Ary er alene – hvis ikke Jox havde været der].

Brugen af betalæsere

Som tidligere nævnt opfatter læsere ikke tekster ens. For at teste teksten har jeg givet version 1 til nogle forskellige mennesker og spurgt dem, hvem Ary er, hvem Jox er, samt hvorfor Ary og Jox er, hvor de er. Lad os se på, hvad folk sagde.

Person 1

Ary sidder ved en scene og skal selv snart optræde. Hun har et problem med menneskemængder. Måske har hun også et problem med fremmede steder generelt. Ary ser Jox som en storebror. Et platonisk forhold. Det kunne være interessant at høre mere om Jox for at finde ud af deres motiv (Er i tvivl om Jox har et positivt motiv).

Person 2

Ary skal spille en koncert. Hun virker meget nervøs. Måske første koncert. Jox er én, som hun ser op til og føler sig tryg ved/stoler på. Jox er der for at støtte Ary. Jeg er nysgerrig omkring indkøbscenterepisoden. Hvorfor er det så slemt et minde for Ary? Jeg er også nysgerrig på forholdet mellem Ary og Jox. Spændende. Vil gerne læse mere.

Person 3

Hun er meget nervøs og har sceneskræk. Scenen har en X-factor vibe, måske er det et talentshow. Broren er død, fordi det virker underligt, at broren ikke er blandt publikum. Enten er Jox en del af det bandt, de skal optræde med, eller også er det en ven, som hun har med.

Person 4

Ary skal optræde med et eller andet. Hun er teenager eller barn. Hun er ikke særlig høj. Hun virker meget som et barn, fordi hun taler om sin bror, de ”voksne” og er meget urolig. Hun er nervøs, sceneskræk. Dårligt selvværd. Jox er hendes ven. Det er Jox, der har overtalt Ary til at være der, men det er fordi Jox ved, at Ary i virkeligheden gerne vil. Broren er der ikke, men man ved ikke hvorfor. Ary og Jox har en relation, hvor de i hvert fald er venner. Ary tænker meget tilbage på fortiden. Jox er feminin (fordi de er så omsorgsfulde), måske i en kvindes krop.

Herefter har jeg givet dem version 2 med den kølige version af Jox.

Person 1

Begge versioner af Jox er tilbagelænede og afslappede. Salen er et miljø, som Jox kender til. Denne version af Jox er en koldere person, der ikke er interesseret i Ary. Ligeglad med Ary. Den første version kan jeg bedst lide, da han er mindre ubehøvlet.

Person 2

Den her Jox virker mere arrogant og overlegen. Jox er der for at sørge for, at Ary gennemfører det, der skal ske, men er ikke længere en støtte. Kan bedst lide den første version af Jox.

Person 3

Person 4

Jox er mere dreng i den her, mandligt kropssprog. Jox er der på grund af sin egen forestilling af, hvordan tingene skal være. Ary og Jox version 1 er mere lige end Ary og Jox 2. Ary ser op til Jox 2, og Jox har ikke noget imod det (arrogant). Går i slutningen af scenen uden at vente på Ary. Kunne bedre lide den første person.

Konklusionen er, at alle betalæserne foretrak Jox 1, fordi den omsorgsfulde version af Jox virkede bedst for Ary. Det betyder dog ikke, at det er Jox 1, som Ary per automatik ville vælge. Det er ikke altid de logiske valg, som mennesker tager. Vi ser ofte, at vi vælger en omgangskreds, der er tryg for os. Men tryghed er subjektivt. Hvis vi finder personer som Jox 2 trygge, så ville Ary ikke tænke ”Han er godt nok lidt kold, jeg vil hellere finde en person, der krammer mig og giver mig sin fulde støtte”. For nogen er mennesker som Jox 1 for nærværende og for tæt på.

Synsvinkler

En god øvelse er at skrive en scene ud fra forskellige personers synsvinkel, da det hjælper på forståelsen af hovedpersonens og bipersonens tankegang. Lad os se på version 2 ud fra Jox’ synsvinkel.

Før vi kan skabe Jox som fortæller, er vi nødt til at have en idé om, hvorfor Jox har valgt at være sammen med Ary. Ary er sammen med Jox, fordi hun har brug for tryghed fra en person, der minder om hendes bror. Hvis vi vælger, at Jox også holder af Ary som en søster, gør vi fundamentet for deres forhold platonisk. Jox har ikke selv søskende, så deres behov for at beskytte andre må komme et andet sted fra. Her ville en syg mor være en mulighed.

Vi ved, at Jox er opmærksom på Arys behov i en sådan grad, at de kan regne hende ud uden at spørge ind til, hvordan hun har det. Jox er derfor intelligent, muligvis logisk tænkende, klarhovedet og sætter andres behov før deres egne.

Selvom vi skriver i tredjeperson, er synsvinklen stadig personlig. Det er vigtigt at overveje, om Jox og Ary bruger samme ord, om de tænker ens, og om de har fokus på de samme ting.

Jox’ synsvinkel i version 2     

Da Jox strakte deres ben, kunne de mærke mobilen i bukselommen. De strejfede den med en tommel, før de lod hånden falde.

   Igennem øjenkrogen fornemmede Jox Ary, der opslugt af sin blå hættetrøje rokkede frem og tilbage på stolen.

   Der var kommet halvtreds, hundrede stykker i aftenens anledning, men der manglede det dobbelte. Hvorfor der dukkede så mange op, fattede Jox ikke.

   Arys sneakers strejfede regelmæssigt gulvet.

   Jox lænede sig tilbage på deres stol og foldede armene bag nakken.

   ”De er godt i gang deroppe,” sagde de.

   Hvad tænkte hun?

   Hendes mørke øjne havde fæstnet sig på statisterne uden rigtigt at se dem.

   Var hun ved at få kolde fødder?

   En gruppe leende piger havde placeret sig bag dem. I rækken foran møvede en langhåret fyr sig forbi. Knirkende sko. Skramlende stole. Lugten af kroppe.

   ”Glæder du dig?” spurgte Jox.

   Ary nikkede og slog blikket ned.

   Jox lod pegefingeren følge omridset af mobilen i lommen.

   ”Det bliver fedt.” De trak på skuldrene. Ville Ary smile i aften? ”Tænker, at jeg tager noget luft, mens vi venter på, at salen bliver fyldt.”

   ”Jeg vil også gerne have noget luft.” Ary fumlede med de hvide stropper i sin hættetrøje.

   ”Så er det det, vi gør.” Jox rejste sig og satte kursen mod salens dobbeltdøre. Mobilen gned mod deres lår for hvert skridt. I mellemtiden småløb Ary op på siden af dem. De fornemmede hendes blik. Et blik, som Jox mødte.

   ”Det bliver dit livs aften, Ary,” sagde de, før de rettede opmærksomheden mod Exit-skiltet og dobbeltdørene under.

   Da Jox var elleve, havde deres klasse optrådt med en fortolkning af Peter Pan og Ønskeøen. Igennem hele forestillingen havde Jox været et dansende træ, der stirrede på Exit-skiltet og bad til, at de fyrre minutters opvisning snart var gået. Havde Jox haft en mobil dengang, var aftenen ikke endt med, at Jox skvattede ud over scenen. Det åndssvageste var, at Jox havde haltet hjem for at finde ud af, at der ikke var sket noget som helst, der havde krævet deres opmærksomhed.

   Men hvordan kunne Jox vide det?

   En uge senere fik Jox deres første mobil.

Sammenligner du scenen ud fra Arys synsvinkel med den ud fra Jox, ser man fællestræk, men karakterernes forskellighed går igennem. Der er derfor en stor forskel på, om det er Jox eller Ary, som man vælger at følge.

Tak, fordi du læste med 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s