Skrivetip til fantasygenren

I anledning af Nanowrimo har jeg spurgt jer, hvilke tips og tricks I gerne vil høre mere om. Jeg krydser fingre for, at jeg får pirret jeres kreativitet og skriveglæde. God læselyst!

Et unikt univers

I et velfungerende univers er din hovedperson ikke verdens centrum (med mindre du har et meget specifikt plot, der bevidst gør brug af det). Universet er en stor, levende enhed, der skal have lov til at ånde. Det skal pirre sanserne og give læseren muligheder for at se, mærke, lugte og smage noget fremmed og nyt. At behandle universet som millioner af mennesker i en kompleks verden bliver hurtigt uoverskueligt. For mig virker det bedst at fokusere på de små elementer, der gør universet unikt, så her har du nogle bud på, hvad du kan se nærmere på:

Sydkysten beskåret.jpg
En god måde at holde styr på dit univers, er ved at tegne kort. Til at starte med kan du tegne et simpelt kort med de områder, du skriver om. Senere i forløbet kan du lave det til en reelt kort. Jeg har haft fire forskellige kort, før jeg endte med at lave dette.

Undgå brugen af engelsk slang/bandeord eller religiøse udtryk. Vores egen kultur sniger sig let ind i fantasyromaner, og for at styrke dit univers, kan du bytte vores hverdagsudtryk ud med udtryk, der passer til universet.

Et eksempel på et skjult kristent udtryk er ”Hokus pokus”. Det stammer fra ”Hoc est corpus (filii)”, latin for ”Dette er sønnens legeme”. Kirkegængere forstod generelt ikke latin, og mens præsten talte det, hørte de gængse mennesker ”Hokus pokus”.

Brug gerne universspecifikke bandeord. Du kan lave en liste over de ting, som folk i dit univers virkelig ikke bryder sig om, eksempelvis de sygdomme, der rumsterer. Universspecifikt: ”Smitten æde dig”. Kristent: ”Fanden ta’ dig”.

Forsøget på at finde ud af månedssystemet
Det her er en af mine tidligste skitser på en anden type kalender. Med andre ord stemmer den ikke længere, men jeg kan forklare min proces: Jeg ville lave en kalender med 13 måneder (28 dage x 13 måneder = 364 dage på et år. Den overskydende dag lagde jeg i måneden Hal). Månedernes navne er inspireret af årstiderne. Derefter arbejdede jeg med et anderledes ugesystem. Jeg endte med at lave 4 uger af 7 dage, ligesom vi også har. Dog har ugerne på Sydkysten navne, så 1. uge i måneden hedder asta, 2. uge hedder geta, 3. uge hedder gesta og 4. hedder ata. I stedet for at have januar d. 21, har de “1. gesta (d. 1 i den 3. uge) i tusmørke (årets første måned)”.

Prøv at lave en kalender til den kultur, du arbejder med. Overvej måneder, ugedage m.m., så du undgår den blanding af hedensk og kristen prægning, som vi har i vores. Du behøver ikke opfinde den dybe tallerken. Du kan sagtens gå ud fra, at kulturen har 365 dage, men deler de deres måneder op på samme måde som os? Er der en bedre måde i forhold til deres kultur og naturens årstider?

skjoldkrebs
En del af kulturen på Sydkysten er skjoldkrebs. Jeg ender altid med at skitse i stedet for at kaste mig ud i noter med visuelle beskrivelser.

Kultur er et nøgleord. Du kan med fordel fokusere på to typer kulturel arv: Den materielle og den imaterielle. Materiel kulturarv ses som statuer, arkitektur, beklædning. Den imaterielle kultur er sange, danse, kropssprog, sprog, skikke. Lav gerne en sightseen-liste over områder, du gerne ville opleve i dit eget univers, både en blanding af kulturelle, men også naturskønne. Husk at få alle sanserne med – hvordan lugter der? Hvilke farver er dominerende? Hvordan føles det at være der?

Prøv at arbejde med universspecifikke sygdomme. Sygdom er generelt ilde set, og derfor er universspecifikke sygdomme en interessant måde at vise læseren skellet mellem forskellige samfundslag. Man kan bruge alt fra bakterier, vira, parasitter osv.

Parasitter findes i forskellige størrelser. Nogle er meter lange, andre er bittesmå. Fælles for parasitter er, at mange af dem overføres gennem kost eller ringe personlig hygiejne. En dårligt tilberedt kost kan derfor føre til parasitsmitte (og de er derfor gode til at vise fattige kår).

Teknologi, religion og videnskab sætter både interessante begrænsninger, men giver også menneskerne i dit univers noget at drømme om at opnå og arbejde sig frem mod. Drømme om et bedre liv driver mange mennesker, og det gør noget ved mentaliteten i din historie. Mit bedste råd her er, at du læser om vores fortid, nutid og bud på vores fremtid og lader dig inspirere.

halsbc3a5nd.jpg
Endnu et eksempel på en universskitse. Jeg har her lavet et eksempel på en betvingers skrivebord på Roevel Akademi. Eleven ville i romanen bære halsbåndet, men på tegningen bruger jeg det som en visuel påmindelse til mig selv.

Og et sidste råd med på vejen, når du arbejder med worldbuilding: Vær ikke bange for at bruge uvished. Det er en generel misforståelse, at du som forfatter skal vise læseren hele dit univers på én gang. Vis i stedet det, der er relevant for den røde tråd, karaktererne og områderne, plottet foregår i.

At skabe person- og miljønavne til fantasy

Dit fantasyunivers virker mere overbevisende, hvis navnene i dit univers afspejler kulturen, de kommer fra. Hvis du eksempelvis giver personnavnene en nordisk lyd, kommer det til at stikke ud, hvis miljøet ikke passer sammen med det. Grundlæggende er det værd at overveje, hvor mange person- og miljønavne du vil opfinde, så ordene kun eksisterer i dit eget univers, og hvor mange person- og miljønavne du laver med inspiration fra vores.

Miljønavne: Jeg er personligt fan af ord, der betyder nok på dansk til at give associationer til, hvad de oprinder fra. For at lave ord på den måde anbefaler jeg en synonymordbog og lidt kreativ tænkning.

Her er en problematik, jeg har arbejdet med: Nogle mennesker[manglede navn] fik en væske[manglede navn], som ændrede deres udseende, så de over tid endte med flere øjne og/eller tænder. Problematik 1: Fordi menneskerne ændrer udseende, ledte jeg efter synonymer for det at skifte form. Det endte med, at jeg faldt over ”omstille”, som jeg satte et ”r” på: ”omstiller”. Ordet er simpelt og dansk i sin lyd. På samme tid forklarer det læseren, at betydningen handler om noget, der ændrer sig. Problematik 2: Væsken, som omstillerne får er smuk, den ligner smeltet glas. Af og til skal man ikke overkomplicere sproget. Derfor valgte jeg at kalde denne væske for ”smelteglas”, da den ligner smeltet glas. Ordet er opstået på samme måde som eksempelvis en støvsuger, der suger støv.

tiltaleformer.jpg
At lave tiltaleformer, der er anderledes fra “hr.” og “fru.” er også et interessant twist på et fantasyunivers. Jeg gjorde mig nogle tanker, hvor jeg overvejede at bruge det i de højere kredse i mit univers. Da min hovedperson ikke har været i nærheden af sådanne kredse, har det dog ikke været relevant i romanen endnu.

Personnavne: Når jeg arbejder med personnavne, overvejer jeg den generelle navneklang, jeg gerne vil have, at kulturen bruger. Hvor lange er navnene generelt? Er der en overvægt af konsonanter eller vokaler? Bruger kulturen en maskulin/feminin klang i navnene for at definere køn? Hvad er deres tilgang til efternavne/familienavne?

I Inkarnation bruger jeg navne, der ofte har e’er. Navnene er gennemsnitligt korte og ender ofte med en vokal+konsonant. Eksempelvis ”Axten”, ”Ades”, ”Mite”, ”Mestenes”, ”Keemen”. Dog er der afvigelser: ”Numa”, ”Tenna”, ”Tosne”, ”Norvig”, Moal”, hvor der til gengæld er en tindens til navne, der begynder med M, N, K eller T.

Mes 2016
At lave personnavne hænger for mig tæt sammen med at skabe selve følelsen af karakteren. Mestenes har altid heddet Mestenes, lige fra første udkast. Her ses en skitse fra 2016. Mite har til gengæld ikke altid heddet Mite. En af de første navne jeg opererede med var “Adrinnae Mithiel”, men på Sydkysten betyder et efternavn status, og jeg valgte at fjerne Mites efternavn – og forsimple hendes navn.

At skabe person- og miljønavne er i bund og grund en smagssag. Fordelen ved at lave miljønavne, der er dansklydende, er at læseren ikke bruger samme energi på at forstå navnets oprindelse. Det kan hurtigt blive overvældende, at blive kastet ind i et stort fantasyunivers, hvor alle navnene er nye og fremmede. Selvfølgelig kan det lade sig gøre at skrive en fantasyroman på den måde, men man skal holde tungen lige i munden.

En karakter med egen stemme

Vi er et resultat af vores miljø og arv, men vi er ikke bundet af det og er i evig udvikling. Vi formes igennem vores liv, lige fra det øjeblik vi fødes, til det øjeblik vi dør. Selvfølgelig kan man ikke skrive 20 års livshistorie for en karakter, men hvis man skriver de overordnede episoder, begynder karakterens personlighed at forme sig.

Jeg vil bruge min karakter Ades som et eksempel. For at være den biperson, jeg har brug for i min røde tråd, skulle jeg skabe en person, der var [naiv, kærlig, har svært ved at få venner/ikke har mange venner, givende] og [bedrevidende, stædig, bitter]. Det er personlighedstræk, der skaber modspil inden i selve karakteren, men for at gøre Ades levende, skal hans fortid leve op til hvert og et af de personlighedstræk, som han har erhvervet sig.

Ades
En af mine første skitser af Ades – I får ikke lov til at se den allerførste, fordi der er han godt nok grim :b Sorry, Ades. Teksten til  højre for skitsen er små noter til mig selv. Hans ørerringe er en Trevlkulturel ting, jeg ikke rigtig har fået lov til at arbejde med i selve romanen endnu.

Ades er vokset op i en større søskendeflok, hvor han ikke passede ind. Han blev mobbet for at være svag, feminin og overtroisk. Hans far og hans søskende var optaget af at passe farens konservesfabrik og havde ikke tid til at have Ades til at gå i vejen, derfor havde Ades meget fritid, som han brugte sammen med sin sengeliggende mor.

Hans mor tror på skaberen Loa og hendes børn, medskabere, der vågner fra de døde for at ændre verden til det, som Ades forestiller sig er til det bedre. Med denne baggrund er Ades blevet en usikker drømmer, der har et tæt bånd med sin mor, som har lært ham at bekymre sig om og passe på et andet menneske. For at gøre Ades bedrevidende, stædig og bitter skal ting selvfølgelig gå galt.

Efter Ades får sansen, den magiske kraft på Sydkysten, bliver Axten fjernet fra sin familie og overført til et børnehjem. På Sydkysten kan man kun få et efternavn, hvis en af forældrene betaler dyre summer for at velsigne sit barn med et efternavn. Ades er fra fattige kår, og selvom hans mor gerne vil give ham sit efternavn ”Axten”, er hans far ikke med på ideen. Da moren dør, dør efternavnet med hende, men Ades begynder at bruge ”Axten” efternavnet, selvom det ikke står på nogle papirer.

Så nu er Ades alene på et børnehjem. Ades er vant til at blive bekræftet i sin naivitet og omsorg (fra moren), så han bliver hurtigt for påtrængende over for de andre børn, der ikke forstår, hvorfor han er så ivrig efter at danne relationer til dem. På grund af savnet af sin mor taler Ades til hende i smug (og lader, som om hun ikke er død). På børnehjemmet er der dog en anden enspænder, pigen, der aldrig snakker og holder sig for sig selv: Mite. Hun bliver ikke mobbet, ligesom Ades. Hun har langt hår, bærer gråstav og kommer fra en særlig familie, hvor man er stærk i sansen, så de andre børn er skræmte af hende – hvilket Ades selvfølgelig ikke forstår. Han ser en del af sin egen ensomhed i Mite, og han føler, at hun har brug for ham, men lige meget hvor meget han prøver at beskytte hende, bliver hun stadig offer for en skelsætter (en person, der dræner sansen), og Ades oplever had og fordomme over for.

Elevtype opsætning
Ades er betvinger. For at holde styr på de forskellige elevtyper, har jeg lavet et overordnet skema. Denne type skemaer kræver ikke lige så meget af ens kunstneriske evner, og jeg synes, de er en stor hjælp til at danne overblik.

Ades vil tro på og drømme om en bedre verden, men er præget af fordomme og bitterhed, som han holder for sig selv, så han kan være der så meget som muligt for de mennesker, der betyder noget for ham. Og så er vi knap igennem halvdelen af hans personkarakteristik, men jeg håber, at det har givet et billede af min proces.

Oven i alt dette ser jeg kønsidentitet og seksualitet som et flydende spektrum, der bedst udtrykkes ved at fjerne dem fra de kasser, de er opdelt i. Seksualitet kan derudover deles op i fysisk tiltrækning og psykisk tiltrækning. Mennesker er nemlig komplekse, og man kan forelske sig i køn, som man ikke er fysisk tiltrukket af – og omvendt. Lad din karakter udvikle sig og opdage sig selv.

New-Mind-Map (6)
Det her er temmelig stort, og det er længe siden, jeg sidst læste det igennem. Det er et mindmap jeg lavede, mens jeg researchede på børnetraumer, og hvordan de ses senere hen i livet. Det, jeg vil vise med mindmappet, er at research virkelig kan gøre en forskel – og mindmaps er gode til at holde overblik.

God fornøjelse med dit Nanowrimo-projekt!

Her er det skema, jeg bruger til personkarakteristik (Jeg har endnu ikke fået oversat det til dansk):

Navn

Physiology

  1. Sex:
  2. Age:
  3. Height & Weight:
  4. Color of hair, eyes, skin:
  5. Posture:
  6. Appearance:
  7. Defects:
  8. Heredity:

Sociology

  1. Class:
  2. Occupation:
  3. Education:
  4. Homelife:
  5. Religion:
  6. Race, nationalitet:
  7. Place in community:
  8. Political affiliations:
  9. Amusement/hobbies:
  10. Language:

Psychology

  1. Sexual orientation and genderidentity:
  2. Moral standards:
  3. Frustration:
  4. Temperament:
  5. Attitude:
  6. Complexes:
  7. Extrovert/introvert/ambivert:
  8. Abilities:
  9. Qualities:
  10. IQ:

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s